Udsyn artwork

Udsyn

1,465 episodes - Danish - Latest episode: 3 days ago - ★★★★★ - 23 ratings

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.

News
Homepage Apple Podcasts Google Podcasts Overcast Castro Pocket Casts RSS feed

Episodes

Udsyn anbefaler sommerferielytning

July 08, 2024 08:00 - 1 minute - 2.1 MB

Udsyn er gået på sommerferie, men vil anbefale alle at bruge sommeren på at lytte med på "Brev til 2050". Her skriver seks kendte danskere et personligt brev til folk i 2050 om, hvad vi gjorde for klimaet i 2024. Det er aktivist Selma Montgomery, skuespiller Nicolas Bro, forsker Eske Willerslev, klimaminister Lars Aagaard, forfatter Hanne-Vibeke Holst og fremtidsforsker Sara Skare. Udsyn er tilbage 29. juli.

Symbolske sanktioner

June 27, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.4 MB

Hvis der er en ting, som de europæiske politikere har slået fast igen og igen, siden Ruslands invasion af Ukraine, så er det, at sammenholdet og samhørigheden i Europa aldrig har været stærkere og mere ubøjelig. Og på et vist niveau er det måske også sandt nok. Vi blev i hvert fald hurtigt enige om at indføre de mest vidtrækkende sanktioner nogensinde mod et land. Men hvor dybt stikker enigheden, solidariteten og idealismen egentlig? I hvert fald fyger det med historier om skyggeflåder og san...

Nybyggere i en virtuel verden

June 24, 2024 03:00 - 28 minutes - 38.6 MB

Vi lever i en delvis virtuel verden. Vi er alle allerede cyborgs, hvis forståelse af os selv og verden er dybt påvirket af internettet og de sociale mediers omkalfatring af virkeligheden. Det betyder også, at vi alle danner holdninger og er blevet politisk bevidste på en anden måde end for bare fem år siden. Denne nye verden med dens enorme mobiliseringer på de sociale medier fungerer efter andre principper end dem, vi kendte i den analoge verden. Den kommunikative magtform har kraften til at...

Borte med blæsten

June 20, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.6 MB

For to år siden samledes regeringschefer fra hele Europa på havnen i Esbjerg for at underskrive den historiske Esbjergdeklaration. Den betyder, at man vil opsætte 65 GW havvind i 2030 og hele 150 GW i 2050 i Nordsøen. Nok til at dække strømforbruget til halvdelen af alle husstande i hele EU og derudover tilføre Danmark løbende milliardindtægter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det grønne energipotentiale i Nordsøen er da også blevet sammenlignet med Norges olierige undergrund. Ma...

Europas elbiler på slingrekurs

June 17, 2024 03:00 - 26 minutes - 35.9 MB

Build Your Dreams er navnet på det kinesiske firma, der på rekordtid er blevet en af verdens største elbilproducenter. Billige elbiler er godt for os forbrugere, men hvordan skal Volkswagen konkurrere med de nye kinesiske bilmærker, der ikke bare er smarte, men også sælges med massiv statsstøtte fra den kinesiske stat? I USA har man allerede taget konsekvensen og indført en afgift på 100% på import af kinesiske elbiler, mens EU nu ser ud til at følge efter med en lignende, lavere straftold, s...

Europæisk samling

June 13, 2024 03:00 - 25 minutes - 35.3 MB

Europaparlamentsvalget er overstået, og resultaterne afspejler den nye og mørkere virkelighed, som Europa befinder sig i. For vores demokratier, den demokratiske debat og selv vores egne mest personlige holdninger har forandret sig grundlæggende i de senere år. De færreste havde troet, at Europas fremtid mere og mere ville komme til at ligne en overlevelseskamp mod en krigerisk og stadig mere selvsikker omverden, der ikke længere vil acceptere, at magten og privilegierne med historisk nødvend...

Don't Google it

June 10, 2024 03:00 - 28 minutes - 38.5 MB

Flere og flere peger på, at Google bliver stadigt dårligere som søgemaskine. Når man stiller et spørgsmål, skal man nu lede efter svaret i endeløse rækker af links til virksomheder, der forsøger at sælge et eller andet. Der spekuleres endda i, om Google ligefrem har forringet deres egen søgemaskines funktionalitet for at øge søgetiden og dermed den tid, vi kan eksponeres for annoncer. Det er en sær tendens, især fordi Google i den forhistoriske techtidsalder for 25 år siden, udkonkurrerede de...

Ukendte ansigter: En guide til EU-valget

June 06, 2024 03:00 - 28 minutes - 39.4 MB

Det er valg til Europa-Parlamentet og byen er fyldt med valgplakater med billeder af ukendte politikere. Det er lidt som at vågne i en parallelverden, som er en lille smule anderledes end den man faldt i søvn i. For hvem er de, politikerne på plakaterne? Deres løfter er også lidt anderledes. Tonen synes lettere, endda fjollet til tider. Fremmedgørelsen er ikke helt grebet ud ad luften. Ifølge en undersøgelse foretaget af Voxmeter kan to ud af tre danskere ikke nævne navnet på en eneste af kan...

Little Britain

June 03, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.9 MB

Regnen silede, da Storbritanniens premierminister Rishi Sunak forleden udskrev valg foran Downing Street 10. At det sker netop nu er kommet bag på de fleste, for de konservative er bagud med mere end 20% til Labour. Der er med andre ord ingen chancer for at Sunak kan vinde. Han er blot den seneste i en række af konservative premierministre, som alle har forsøgt at rette Storbritanniens økonomi op efter Brexit, hvilket har vist sig at være tæt på umuligt. Sammen med lektor emeritus ved CBS Ole...

Dødvande

May 30, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.2 MB

Hvor der før var meterhøjt ålegræs, hvor tusinder af forskellige småkryb gravede, borede og krabbede, hvor insekter fløj eller skøjtede hen over det klare vand, hvor en myriade af fisk levede, hvor fugle ynglede og jagede, hvor et helt økosystem bestod siden tidernes morgen, er der nu kun dødt og grumset vand tilbage. Det står ikke bare skidt til med det danske havmiljø, nej, vores fjorde og kystnære havmiljøer er stort set døde. I dagens Udsyn taler vi med Stiig Markager, professor i marin ø...

Sport, konge og fædreland

May 27, 2024 03:00 - 28 minutes - 39.3 MB

Danskerne elsker sport. Sport samler, skaber fællesskaber på tværs af etniciteter og sociale skel. Royal Run, som netop er blevet afholdt, var en sand folkelig begivenhed med over 95.000 deltagere. Ved finalen i EM håndbold, så 86% af de danske tv-seere med. Men hvorfor er det altid sport, vi samles om? Hvad siger det danske fodboldlandshold overhovedet om Danmark og danskere? I dagens Udsyn ser vi sammen med analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm, på hvorfor...

Krigen mod fred

May 23, 2024 03:00 - 26 minutes - 35.7 MB

Alt er politisk, intet er længere neutralt - ikke engang fred. Den politiske debat synes at gå ud på at finde obskure holdninger hos modstanderne, så de fremstår mere og mere degenererede og vanvittige. Midterpositionen, som engang var den dominerende, findes i stigende grad ikke længere. Spørgsmålet er, hvor denne polariserede verden er ved at føre os hen? Udsyn spørger i dag fredsforsker og lektor ved Lunds Universitet Isabel Bramsen, om der stadig findes et sted, hvor vi kan mødes i fred o...

Discount Danmark

May 20, 2024 03:00 - 29 minutes - 40.8 MB

Aldrig har vi talt så meget om mad, som vi gør i dag. Vi har en international madscene med nogle af verdens bedste restauranter. Kokke er blevet feterede mediestjerner og influencere med tusindvis af følgere. Historier om klimakrisen og dyrevelfærd fylder medierne som aldrig før og vi er rigere end vi nogensinde har været. På trods af alt dette har discountkæderne vundet kampen om forbrugerne i Danmark og tendensen er stigende. Faktisk er vi det land i Europa, der bruger mindst af vores samle...

Kampen om handicapområdet

May 16, 2024 03:00 - 26 minutes - 36.7 MB

Regeringen har lavet en ny rammeaftale på handicapområdet sammen med Konservative, LA og Radikale Venstre. Aftalen bliver kritiseret for at være en spareøvelse, snarere end et velfærdsløft til mennesker med handicap. Sammen med digter og handicapaktivist Caspar Eric trækker Udsyn tråde tilbage i dansk velfærdshistorie. Hvordan er mennesker med handicap blevet defineret som gruppe gennem tiden? Og er der tegn i tiden på et skred i måden vi betragter handicapområdet på? Vært: Kaspar Colling Nie...

Europa i dødskramper

May 13, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.5 MB

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt for nylig en tale på Sorbonne i Paris om Europa og Europas fremtid. Talen var pessimistisk og mørk, for budskabet var, at Europa er stadig mere truet og isoleret i verden. Vi skal erkende, at Europa kan afgå ved døden, hvis vi lader stå til og ikke handler. Løsningerne Macron peger på er: tættere samarbejde og integration i Europa både sikkerhedspolitisk, økonomisk og kulturelt. Men hvad kræver en sådan europæisk integration og er den overhovedet mu...

Den helt almindelige dansker

May 09, 2024 03:00 - 28 minutes - 39.5 MB

Den helt almindelige dansker er en, der står op om morgenen, tager tøj på og kører på arbejde. Den helt almindelige dansker drikker helt almindelig kaffe med helt almindelig mælk og bekymrer sig om helt almindelige ting, som: hækken, der skal klippes, sommerferie med familien, hvor langt bilen kører på literen, julegaver, sundhedsvæsnet og inflationen. Den helt almindelige dansker er en figur, som stadig hyppigere bliver brugt i dansk politik. Politikere fra højre til venstre påstår alle at t...

Er Modi vor tids Ghandi?

May 06, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.3 MB

Det indiske valg er netop begyndt, men resultatet får vi først til juni. For valghandlingen i Indien er et gigantisk logistisk projekt, hvor 970 mio. mennesker skal afgive deres stemme. Aldrig før i verdenshistorien har så mange vælgere stemt ved et demokratisk valg. Men på trods af valgets enorme omfang og kompleksitet, er resultatet stort givet på forhånd: Narendra Modi, der har siddet på magten i to perioder fra 2014, vil med al sandsynlighed vinde en tredje, for Modi er mere populær end n...

Er Modi vor tids Gandhi

May 06, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.3 MB

Det indiske valg er netop begyndt, men resultatet får vi først til juni. For valghandlingen i Indien er et gigantisk logistisk projekt, hvor 970 mio. mennesker skal afgive deres stemme. Aldrig før i verdenshistorien har så mange vælgere stemt ved et demokratisk valg. Men på trods af valgets enorme omfang og kompleksitet, er resultatet stort givet på forhånd: Narendra Modi, der har siddet på magten i to perioder fra 2014, vil med al sandsynlighed vinde en tredje, for Modi er mere populær end n...

Bliv væk! Stay Away! Bleib weg!

May 02, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.2 MB

I Venedig skal man nu til at betale et indgangsgebyr, hvis man vil besøge byen i højsæsonen. I Amsterdam er der indført forbud mod at bygge nye hoteller, før et af de gamle lukker. I Berlin har man i flere år kunnet se graffiti med ordene "kein rollkoffer" - altså, ingen rullekufferter. I Barcelona har der længe været lokal vrede mod turister og for nylig gik titusindvis af beboere på De Kanariske Øer på gaderne og demonstrerede over masseturismen. Det er en underlig tendens, for normalt er v...

Universelle rettigheder for de få

April 29, 2024 03:00 - 28 minutes - 39.6 MB

Efter otte års sværdslag, har EU nu vedtaget en migrations- og flygtningepagt, som skal fordele flygtninge mere solidarisk og samtidig gøre det lettere at afvise ansøgere. At den er blevet vedtaget netop nu, kan have noget at gøre med, at der er parlamentsvalg til sommer, hvor den yderste højrefløj står til markant fremgang. Ingen er tilsyneladende glade for den, og om det vil være nok til at stoppe debatten er tvivlsomt. Men hvorfor bliver flygtninge- og migrantspørgsmålet ved med at dele os...

Kontrol er godt, tillid er billigere

April 25, 2024 03:00 - 27 minutes - 37.6 MB

Vi hører igen og igen, at vi har en høj grad af tillid i Danmark. Samtidig lever vi et af de mest gennemregulerede lande i verden. Men hvorfor har vi brug for så mange regler, hvis vi grundlæggende har tillid til myndighederne? Eller er det netop de mange regler og kontrolinstanser, der skaber tillid? Under alle omstændigheder er tilliden i Danmark lavere end den har været længe, og tonen i debatten bliver stadig hårdere. Politikere og debattører modtager dagligt voldsomme hadbeskeder. Sammen...

Drømmen om dragetårnet

April 22, 2024 03:00 - 28 minutes - 38.9 MB

Børsen var andet og mere end sin blotte funktionalitet. Den var et vartegn for København, og som andre historiske bygninger, var den også en tidsportal, der åbnede for en levende fortid. Børsen gjorde vores historie dybere og København og Danmark smukkere. I dagens Udsyn taler vi med lektor i urban landskabsarkitektur Svava Riesto om, hvorfor visse bygninger er vigtigere end andre, hvornår en bygning er en del af vores identitet og kulturarv, og hvad det overhovedet betyder? Vært: Kaspar Col...

Europa i NATO-stilling

April 18, 2024 03:00 - 25 minutes - 35.6 MB

NATO fylder 75 år, og umiddelbart virker alliancen endnu vital. Men lige under overfladen lurer en dyb og eksistentiel splittelse. USA, der fra begyndelsen har udgjort den strategiske og militære kerne i NATO, vakler i medlemskabet. Hvad betyder det, hvis vi ikke længere kan regne med USA's og NATO's beskyttelse? Selv hvis Europa opruster voldsomt i de kommende år, kan det være svært at se en fælles europæisk militærledelse for sig. Hvilken europæisk leder skal sidde med fingeren på den røde ...

Gentrificeringen af venstrefløjen

April 15, 2024 03:00 - 26 minutes - 36.5 MB

Uligheden stiger i hele den vestlige verden. De unge har ikke råd til at finde et sted at bo. Klimakrisen buldrer derudad. Der er krig i Europa og en konstant hybridkrig på nettet. Der er problemer nok, og man skulle derfor tro, at venstrefløjen oplevede en voldsom fremgang i hele Europa, men sådan er det ikke - slet ikke. Tværtimod er venstrefløjen i tilbagegang, mens højrefløjen oplever en markant fremgang med en antimigrations, nationalistisk og klimaskeptisk agenda. Faktisk er udviklingen...

Nyttige humanister

April 11, 2024 03:00 - 25 minutes - 34.9 MB

Selvom humaniora er blevet næsten halveret i løbet af de seneste ti år, mener politikerne stadig, at der bliver uddannet for mange humanister. Men nu vil humaniora svare igen, og derfor har Syddansk- og Københavns Universitet i fællesskab skabt "Nordic Humanities Center", som er et tværfagligt forskningscenter, hvor den: "humanistiske forskning kobles op på konkrete problemstillinger for at tydeliggøre dets store samfundsmæssige værdi." Men har humaniora overhoved en væsentlig rolle at spille...

Liebhaveri på Christiania

April 08, 2024 03:00 - 28 minutes - 39.2 MB

Christiania har siden sin fødsel befundet sig i en konfrontatorisk armlægning med staten, men nu ser det for første gang ud til, at de to parter er blevet enige om en fælles fremtid. Pusher Street skal endegyldigt lukkes, mere grønt skal indføres i området og der skal opføres 15.000 kvm. almene boliger på stedet. Med den nye plan, vil Christiania blive integreret i den omkringliggende by. I dagens Udsyn ser vi, sammen med seniorforsker og historiker ved Nationalmuseet Mikkel Thelle på, om Chr...

Den iscenesatte kvinde

April 04, 2024 03:00 - 27 minutes - 38.2 MB

I årtier har vi talt om kvinders manglende repræsentation i kunsten - om manglende hovedroller, klichéer og underbelyste historier. Det var derfor en velkendt diskussion, der blev gentaget ved dette års Oscaruddeling, hvor mange var fortørnede over, at "Barbie" blev forbigået. Men måske tiderne nu for alvor er ved at ændre sig, anført af streamingtjenesternes muligheder for større mangfoldighed. Sammen med forfatteren Iben Albinus ser dagens Udsyn på, om kvinderne i kunsten endelig er på vej ...

Aflyst håbløshed

March 28, 2024 04:00 - 29 minutes - 41 MB

Det kan virke ret overvældende: Klimakrise, globale tipping points, smeltende isbjerge og brændende skove. Fremtiden har måske aldrig set så faretruende ud, men alligevel er vi nødt til at forsøge at finde den håbefulde vej, mener musiker og forfatter Kristian Leth. I dagens Udsyn fortæller han om sit årelange forsøg på at indkredse, hvordan vi kan finde håb for fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Grønlands fornemmelse for selvstændighed

March 25, 2024 04:00 - 27 minutes - 37.9 MB

Grønlands forhold til omverdenen er i gang med at ændre sig. Den smeltende indlandsis kan åbne for nye handelsruter og råstoffer i undergrunden, og opmærksomheden fra stormagterne stiger. Samtidig har samtalen om identitetspolitik og afkolonisering ændret sig internationalt, og det påvirker også de danske politikere. I dagens Udsyn fortæller Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS, om hvor det stiller kampen for selvstændighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Filtreret selvbillede

March 21, 2024 04:00 - 27 minutes - 38.3 MB

Siden skærme og sociale medier blev en integreret del af unges hverdag, er mistrivslen skudt i vejret. Skønhedsfiltre og succesfulde influencere rammer de unges selvbillede, lyder det. Men måske er et opgør med sociale mediers "perfekthedskultur" ikke nok, hvis man vil mistrivslen til livs. For er de sociale medier helt grundlæggende ved at forandre måden, vi ser os selv på? Det giver Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker og forfatter til bogen "Opmærksomhedstyveriet", sit bud på i dagens ...

Prisen på grisen

March 18, 2024 04:00 - 27 minutes - 38.2 MB

I den ophidsede debat om hvordan vi bedst reformerer landbruget, ender meget af kritikken hos landmanden. Men vores fødevareproduktion består af en masse aktører, der forarbejder og sælger produkterne. Så når de er med til presse priserne og dermed også er medvirkende til at fastholde et højintensivt og forurenende landbrug, bør vi så i højere grad rette en del af kritikken mod disse store virksomheder, der omsætter for milliarder af kroner? Det ser vi nærmere på i dagens Udsyn, sammen med Bj...

Amerikas Fornedrede Stater

March 14, 2024 04:00 - 29 minutes - 40.3 MB

USAs valg er præget af dommedagsprofetier og et usædvanligt stort mismod. Mange vælgere ønsker hverken Biden eller Trump som præsident, og valgkampen ligner ikke en kamp mellem visioner, men et valg mellem to onder. Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget og tidligere USA-korrespondent, er netop hjemvendt fra primærvalgkamp i USA. I dagens Udsyn giver han sit bud på, hvorfor mismodet fylder så meget i valgkampen, og hvad der blev af den amerikanske drøm. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Terapiens triumf

March 11, 2024 04:00 - 28 minutes - 39.2 MB

Udtryk fra psykologien og psykiatrien er vandret fra behandlingsrum til mainstream-kulturen og vores dagligdags samtaler. Vi bruger psykologiens sprog til at forstå os selv og andre, men undervejs har begreberne ændret karakter og er blevet stadig mere omsiggribende. Men hvad betyder det, at vi først og fremmest forstår os selv som psykoterapeutiske væsner? Lone Frank, videnskabsjournalist på Weekendavisen, forfatter og ph.d. i neurobiologi, fortæller i dagens Udsyn, hvorfor hun mener, at vi ...

Det vilde vender tilbage

March 07, 2024 04:00 - 25 minutes - 35.2 MB

Træerne skal ligge og rådne, og bisoner og elge skal igen græsse i de danske skove. Danske og europæiske politikere vil genoprette den vilde natur, men det sker ikke af sig selv. For i dag er kun 0,5% af Danmark dækket af ægte vild natur ifølge Danmarks Naturfredningsforening, og mange af fortidens arter er forsvundet. Hvis vi vil genetablere vildheden, kræver det altså en omfattende menneskelig indgriben. Så hvordan kuraterer man naturen, så den bliver rigtig vild? Det giver Rasmus Ejrnæs, p...

Maskulin modgift

March 04, 2024 04:00 - 27 minutes - 38.1 MB

De unge har bevæget sig i hver sin politiske retning: Kvinderne er blevet mere venstreorienterede og feministiske, mens mændene er blevet mere højreorienterede og mere kritiske over for ligestillingskampen. Samtidig vinder fortalere for konservative mandeidealer frem på de sociale medier. Spørgsmålet er, hvad den nye forskel mellem kønnene handler om, hvis man kradser i overfladen. For mangler de unge mænd i virkeligheden deres eget frigørelsesprojekt? Det diskuterer vi med psykolog og forman...

Israels døve ører

February 29, 2024 04:00 - 28 minutes - 39 MB

Krigen mellem Israel og Hamas er foreløbigt kulmineret med en næsten total destruktion af Gaza og indtil videre formodentlig 13.000 døde børn. USA har bedt Israel om i højere grad at beskytte de civile i Gaza og den internationale domstol i Haag har vurderet, at det er 'plausibelt', at Israel har begået folkemord, men intet synes at kunne bremse Israels fremfærd. Spørgsmålet er, om Israel er ved at formøble den goodwill og opbakning fra Vesten, de har haft siden 1948 og at krigen dermed på si...

Naturen, det billige skidt

February 26, 2024 04:00 - 26 minutes - 36.3 MB

Kan man sætte en pris på naturen? På ren luft, et sundt havmiljø, måske ligefrem lærkens sang? De spørgsmål er begyndt at trænge sig mere og mere på i finansministerier verden over. I Danmark har eksperter udviklet en model, der forsøger at få klima og natur ind i regnearkene. Nu har den længe ventede rapport om en afgift på landbrugets CO2-udledninger set dagens lys, som verdens første bud på, hvordan det kan bruges til konkret klimapolitik. Sammen med professor i økonomi og tidligere overvi...

Raser russerne i stilhed?

February 22, 2024 04:00 - 29 minutes - 41.1 MB

Aleksej Navalnyjs død har endnu engang fået os til at tale om, hvad russerne egentlig synes om krigen og Putin. Er der en større folkelig modstand, et "stille flertal", som inderst inde modsætter sig krigen? Skyldes den fraværende folkelige kritik, at Putin strammer skruen om russerne frem mod det kommende præsidentvalg, eller er der noget andet på spil, noget vi her i vesten har svært ved at forstå om Rusland og det russiske folk? I dagens Udsyn fortæller Flemming Splidsboel Hansen, Rusland...

Til forsvar!

February 19, 2024 04:00 - 28 minutes - 39.8 MB

Der var engang, hvor vi her i Danmark talte begejstret om nedrustning og gik særdeles stille med dørene, hvis man investerede i våbenindustrien. Men det er alt sammen en saga blot, for verden har ændret sig og dermed har vi også ændret os. Der er nemlig krig i Europa, og vi kan ikke længere regne med NATO's beskyttelse. Med andre ord skal vi til at opruste, ikke for at kunne invadere fremmede lande på fjerne kontinenter, men for at kunne forsvare os selv fra ydre trusler. I dagens Udsyn tale...

Verdens varme hænder

February 15, 2024 04:00 - 29 minutes - 40.7 MB

Vi kommer til at mangle "varme hænder" i Danmark, faktisk mange tusinder. Derfor har regeringen med en række andre partier lavet en aftale, der skal øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet og ældreplejen - bl.a. fra Indien og Filippinerne. Andre vestlige lande har allerede lavet lignende aftaler. Problemet er bare, at de lande, vi henter arbejdskraft fra, også mangler sundhedspersonale. I dagens Udsyn fortæller antropolog, forfatter og seniorforsker på DIIS, Sine Pla...

Hvem er bange for muteret mad?

February 12, 2024 04:00 - 27 minutes - 37.1 MB

Genmodificeret mad har længe været noget, vi europæere har rynket på næsen af. GMO har været et fy-ord, både blandt forbrugere og lovgivere. Nu har Europa Parlamentet så givet grønt lys til den nyere version af genmodificerede afgrøder: Nye genomiske teknologier, eller NGT. Men hvor stammer vores modstand mod genmodificeret mad fra - og hvorfor ser vi det som mindre "naturligt" end alle de andre ting, vi allerede spiser, der også er tilpasset vores behov? I dagens Udsyn spørger vi bioetiker M...

Bureaukratiet dør aldrig

February 08, 2024 04:00 - 28 minutes - 39.5 MB

Regeringen vil gøre op med New Public Management og sætte ældreplejen fri. Problemet er bare, at stort set alle regeringer har villet bureaukratiet til livs, men alligevel bliver det ved med at vokse. Det er som Hydra, den mægtige ni-hovedet slange fra græsk mytologi. Hver gang Hercules skar et hoved af slangen, voksede der to nye ud. Sådan synes bureaukratiet også at virke. Men hvorfor er det egentlig sådan - og kan monsteret overvindes? Niels Åkerstrøm Andersen, professor i political manage...

FN slår tilbage

February 05, 2024 04:00 - 29 minutes - 40.6 MB

FN blev grundlagt i 1945 for at sikre fred og overholdelse af menneskerettigheder i hele verden. Men igen og igen ser vi, hvor svært det er for medlemslandene at nå til enighed. Aktuelt har det været umuligt at nå en fælles beslutning, der kunne stoppe krigen mellem Israel og Hamas. På afstand kan det virke som om FN systemet lider af de selvsamme sygdomme, som det var sat i verden for at kurere. Har vi mistet troen på, at FN magter at sætte sine universelle og ædle principper over medlemmern...

Tyskere i tidsmaskinen

February 01, 2024 04:00 - 29 minutes - 40.8 MB

I de seneste uger har anti-nazistiske slagord lydt i gaderne i alle større tyske byer. Hundredtusinder af tyskere har demonstreret efter afsløringen af et "hemmeligt møde" mellem medlemmer af partiet Alternative für Deutschland og højreidentitære og nynazistiske aktivister. Men på trods af protesterne ligger AfD stadig solidt i meningsmålingerne, som Tysklands næststørste parti - og de andre partier fremstår rådvilde. I dagens Udsyn fortæller Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og ty...

Rigmændenes regler

January 29, 2024 04:00 - 27 minutes - 37.6 MB

Nordic Waste-sagen har sat de ultrariges moralske ansvar på dagsordenen. Normalt lever Danmarks økonomiske elite deres komfortable liv et godt stykke fra avisoverskrifterne, men skandalen om den forurenede jord, der truer med at begrave den lille by Ølst, har nu fået både borgere og politikere til at rette vreden mod forretningsmanden bag firmaet. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser, sagen vil få for ham - og for danskernes forhold til den økonomiske elite. Det ser Udsyn på i dag, sammen med ...

Kristendommens nye klæder?

January 25, 2024 04:00 - 28 minutes - 38.9 MB

Kong Frederik udelod Gud i sit valgsprog, men kunne kort efter berolige bekymrede sjæle, da han i sin bog, Kongeord, fortalte om kirkegang og aftenbøn. Polemikken om kongens tro er opstået i en tid, hvor interessen for kristendommen synes at vokse. Flere kendte danskere har i de senere år stået offentligt frem og bekendt sig til den kristne tro. Men hvad er det ved kristendommen, der kan virke tiltrækkende i et ellers sekulariseret og individualiseret samfund? Forfatter Anne Lise Marstrand-Jø...

Intimpolitikkens tidsalder

January 22, 2024 04:00 - 26 minutes - 36.8 MB

Statsministerens nytårstale handlede stort set kun om dronningens abdicering - og så lige fertilitetsbehandling. Hvorfor valgte statsministeren af alle mulige politiske emner netop dette? Overalt i Europa er de manglende babyer på politikernes dagsordenen, og selvom deres retorik varierer, har de noget til fælles: Politikerne vil gerne tale mere direkte og empatisk til borgerne - og helt ind i deres kroppe og mest private livsforhold. Men hvad betyder det, når den politiske kommunikation rykk...

Et forsvarsløst folk

January 18, 2024 04:00 - 30 minutes - 41.2 MB

I både Sverige og Norge opfordrer myndighederne alle til at forberede sig på alvorlige kriser, eller ligefrem krig. Sådan er det ikke herhjemme, hvor vores samfundskontrakt snarere giver os en forventning om, at myndighederne vil redde os. Men har verden ændret sig så meget, at vi er nødt til at forberede os på, at kriser er noget, vi også selv skal kunne håndtere? Det undersøger vi, sammen med lektor ved Center for Samfundssikkerhed, Rasmus Dahlberg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europas demokratiske dødedans

January 15, 2024 04:00 - 29 minutes - 39.9 MB

2024 bliver et afgørende år for Europa - med valg til Europa-Parlamentet og en mulig udvidelse af EU på vej. Sammen med professor på Københavns Universitet Marlene Wind ser vi på, hvordan det kommer til at påvirke et EU, der allerede er udfordret på demokratiet og de demokratiske værdier - og går på jagt efter drømmen om Europa. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Diplomatens dystre forudsigelser

January 11, 2024 04:00 - 22 minutes - 30.6 MB

Frygten er tilbage, lød det sidste år ildevarslende fra OECD's vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard Knudsen. Verden har bevæget sig fra globaliseringens til geopolitikkens tidsalder, og med det følger helt nye udfordringer, særligt for vesten. Svaret fra OECD hedder re-globalisering, men hvad dækker det over, og hvordan undgår vi, at det bare skaber nye problemer? Vært: Kaspar Colling Nielsen.