Historiepodcasten med Katrine og Marie artwork

Historiepodcasten med Katrine og Marie

230 episodes - Danish - Latest episode: 10 months ago - ★★★★ - 1 rating

En historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, der elsker at have det sjovt med historien.

History Comedy
Homepage Apple Podcasts Google Podcasts Overcast Castro Pocket Casts RSS feed

Episodes

Episode 23: Handskemagerbanden

August 19, 2017 09:31 - 35 minutes - 32.6 MB

Denne gang undersøger Katrine og Marie den mest berygtede bande i Lollands historie: Handskemagerbanden. Banden hærgede i 1800-tallet og stod bag en lang række grove forbrydelser såsom røverier, brandstiftelser og mord. De kunne ikke røres af politiet og blev kun bragt til ende pga forræderi indefra.    Katrine gennemlever en livskrise, da hendes kattetunge-chokolader er defekte, mindes "The Wet Bandits" fra Home Alone og Marie løser den verserende bandekonflikt på Nørrebro. Intet mindre.

Historiehjørnet 6 - Hvis Krigen Kommer...

August 16, 2017 23:26 - 28 minutes - 26.1 MB

Katrine og Marie reflekterer over deres seneste eventyr med webcam og Jaka Bov. Det sker blandt andet med en dybere gennemgang af "Hvis Krigen Kommer".   Marie er forfærdet over kvinder og kommunister. Katrine siger som en sirene. 

Episode 22: Endnu flere planer fra 2. Verdenskrig

August 05, 2017 15:32 - 38 minutes - 35 MB

Denne gang taler Katrine og Marie (igen) om planer fra 2. Verdenskrig, der aldrig blev ført ud i livet. Forbindelsen mellem irske IRA og nazisterne, falskmøntner-planen der skulle knække den engelske økonomi - men i stedet endte i en komedieserie, og Operation Vegetarian, der på ingen måde havde noget med salat at gøre.  Marie udtænker en ny James Bond film og Katrine mindes gamle engelske komedieserier. 

Episode 21: Monsteret fra Gevaudan

July 28, 2017 09:35 - 54 minutes - 50.3 MB

Denne gang taler Katrine og Marie (igen) om historiske monstre. I det sydlige Frankrig hærgede et vaskeægte monster, der myrdede og lemlæstede op mod 200 mennesker på en relativt kort periode. Det fik navnet "Monsteret fra Gevaudan" Nogle troede det var en glubsk kæmpeulv, andre en dæmon sendt fra helvede for at straffe befolkningen eller måske endda en ondsindet heks? Selv i eftertiden har man ingen ide om, hvad der forårsagede myrderierne. Katrine og Marie dykker derfor ned i emnet og und...

Historiehjørnet 5 - Konspirationsteorier vol II

July 22, 2017 04:15 - 34 minutes - 31.9 MB

Denne gang kaster Katrine og Marie sig igen ud i konspirationsteorier efter talrige opfordringer fra lytterne. De diskuterer, hvorvidt Alexander den Store blev forgiftet, om Tjernobyl-ulykken var et dække for et sovjetisk hjenekontrolprojekt og om hvorvidt nazisten Ruldolf Hess faktisk havde en dobbeltgænger.    Katrine giver desuden lektioner i sydamerikansk geografi og Maries interesse for atomare nedsmeltninger vokser. 

Episode 20: Virkelighedens Dracula

July 15, 2017 11:33 - 42 minutes - 39.3 MB

De fleste kender den blodtørstige vampyr Grev Dracula fra Transylvanien. Dette afsnit handler om manden, der inspirerede Bram Stokers figur. ADVARSEL: afsnittet indeholder grafiske detaljer om torturmetoder.

Episode 19: Planer fra 2. Verdenskrig som aldrig blev til virkelighed

July 08, 2017 17:25 - 50 minutes - 46.1 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om 2. Verdenskrig og de planer som aldrig blev til virkelighed. Der snakkes om De Allieredes planer om en besættelse af Skandinavien, snigmord på Stalin og en besættelse af Rhodos.   Marie kæmper med 2. Verdenskrigsquizzen fra helvede. Katrine fortæller, hvordan øst/vest blindhed hæmmer hende i hverdagen som koldkrigshistoriker. 

Historiehjørnet 4 - Historiske Ferietips

June 29, 2017 17:55 - 45 minutes - 42 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om sommerferie og giver de bedste tips til de skjulte historiske perler i Danmark (eller kun Lolland-Falster i Maries tilfælde...)   Katrine taler om skjulte broer, kommandobunkere og sønderjyske vandreruter. Marie brillierer med stormflod, lollandske vandreture og flådestationer.    Desuden afslører Marie, at hun måske er en tyndhåret mand der hedder Flemming. 

Episode 18: Sct Hans Special

June 22, 2017 12:24 - 53 minutes - 48.9 MB

Denne gang taler Katrine og Marie  i anledning af Sct. Hans (igen) om hekse. Vi tager fat i én af de mest berømte og berygtede sager: hekseforfølgelser i Salem. På under ét år blev 200 mennesker anklaget for hekseri og 20 blev henrettet.   Vi undersøger, hvorfor det gik så galt og hvordan sagerne blev ført. Beviser som drømme og heksekager tages under kærlig behandling og der trækkes paralleller til vores tidligere afsnit om danske hekse.   Katrine starter i rigtig dårligt humør, fordi...

Episode 17: Sgt. Reckless

June 13, 2017 09:55 - 46 minutes - 42.5 MB

Det var i 1949 eller cirka deromkring (eller rettere: det var d. 25 juni 1950 til 27. juli 1953) da der var krig i Korea. I dag skal vi tale om én af krigens mest ikoniske helte Sgt. Reckless, der gjorde sig bemærket med sit mod, pligtopfyldende natur og imponerende appetit for egen beklædning. Reckless var desuden en hest.   Katrine og Marie taler også om boybands, kampkalkuner fra Den Spanske Borgerkrig og forsøger - uden succes - at levere en korrekt koreansk udtale.

Episode 16: Guldhornene (inkl. digt)

June 06, 2017 07:36 - 50 minutes - 46.3 MB

Katrine og Marie higer og söger i gamle Böger, i oplukte Höie med speidende Öie....   I dag taler vi om Guldhornene. Det er enden på en lang rejse og sidste afsnit i #Justice4Jernalder. Vi undersøger fundet, det første tyver og ikke mindst hvorfor man i datiden gravede 7kg guld ned. Katrine reciterer digtet imens Marie prøver at forholde sig til fakta.   Dementi: I starten siger jeg (Katrine), at Adam Oehlenschläger var guldalderdigter. Jeg var tydeligvis forblændet af afsnittets guld...

Gudme - helligsted og handelsplads

May 29, 2017 08:20 - 54 minutes - 75.6 MB

På vores næstsidste tur til jernalderen tager vi et smut til Gudme. Undervejs undersøger vi Gudmehallen og de ufattlige rigdomme, som er fundet i området. Spørgsmålet er nu - med al respekt for Gudme - hvorfor var man så velhavende netop her? Måske var det et handelscentrum eller måske findes svaret i navnet "Gud"me, måske det var en slags helligplads, hvor folk rejste til fra nær og fjern.    Der snakkes desuden stednavne, infrastruktur og typehuse i jernalderen.

Historiehjørnet - Danske konspirationsteorier

May 23, 2017 14:59 - 49 minutes - 45.4 MB

Begik forretningsmanden Harald Plum virkelig selvmord? Hvad er den virkelige historie bag rundetårn? Og hvad skete der egentlig i laden i Finderup på Sankt Cæcilie nat i 1286?? I denne udgave af Historiehjørnet kigger vi nærmere på en lille håndfuld danske konspirationsteorier. 

Episode 14: Høvdingedynastier

May 19, 2017 18:27 - 1 hour - 59.7 MB

Marie presser podcastmediet med det længste manus siden det første udkast til filmen Cleoprata. Men til gengæld er det vildt spændende!   Med udgangspunkt i en gravplads ved Himlingsøje på Stevns rejser vi til Romerriget og Sortehavet. Der snakkes om store rige slægter, forsvars værker og ja, jern. #Justice4Jernalder.     NOTE: Dette er den uredigerede version, hvilket giver et unikt indblik i grineflip og jyske ord. 

Episode 13: Våbenofferet i Illerup Ådal

May 11, 2017 12:42 - 51 minutes - 46.9 MB

I dag taler Katrine og Marie om krig i jernalderen. Udgangspunktet er Våbenofferet i Illerup Ådal, hvor man har fundet enorme mængder våben og krigsmaterial - men ingen knogler! Det udvikler sig til en lang snak om hærens opbygning, håndværk og endnu engang de romerske forbindelser. Katrine kaster desuden om sig med hesteviden. #Justice4Jernalder   Bonus: Opdate om Monsteret i Vejle Å sidst i programmet. 

Episode 12: Fyrsten fra Hoby

May 04, 2017 18:50 - 43 minutes - 40.2 MB

I jagten på retfærdighed for jernalderen rejser Katrine og Marie denne gang til Lolland. Her analyserer de Hobyfyrstens overdådige grav fyldt med skatte fra Romerriget. De romerske forbindelser, dårlige venskaber i græsk litteratur og fåreavl er blot nogle af de emner, som bliver diskuteret denne gang. #Justice4Jernalder.

#Justice4Jernalder - en introduktion

May 02, 2017 14:04 - 20 minutes - 19 MB

Vi er heltinderne som historieformidlingen har brug for.   Jernalderen er blevet groft overset af DR i "Historien om Danmark" - sølle 8 tågede minutter blev det til.  Sådan en uretfærdighed skal der rettes op på! Derfor tager Katrine og Marie jernalderen under kærlig behandling i hele Maj, hvor historierne om de vigtigste fund skal fortælles. Marie er i hopla og alle Katrines fordomme om arkæologer bliver bekræftet under denne episke mission for retfærdighed.    #Justice4Jernalder

Episode 11: Monstret i Vejle Å

April 25, 2017 18:32 - 32 minutes - 29.7 MB

I starten af 1900-tallet hærgede et vaskeægte monster i Vejle Å. Denne gang taler vi om, hvordan det skabte røre og røverhistorier, som stadig kan traumatisere svage sjæle (Katrine...). Der tales desuden om fangstmetoder, kildekritik og møllere med tamme krager.

Episode 10: Roosevelt - Præsidenten der trodsede Polio

April 18, 2017 17:14 - 41 minutes - 38.4 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om Polios indflydelse på Franklin D. Roosevelt. FDR blev ramt af sygdommen under verdens værste sommerferie, hvilket gjorde ham lam fra livet og ned. Vi diskuterer polioforløbet, livet efter sygdommen og hvordan han trods sit handciap blev præsident i USA. 

Historiehjørnet 2 - Læsehjørnet

April 09, 2017 19:32 - 53 minutes - 73.4 MB

Denne gang fejrer Katrine og Marie påsken med boganbefalinger. De bedste historiske bøger til påskeferien.   Katrine får et kraftigt tilbagefald i sin Sovjet-afvænning imens Marie taler om eventyr og Herman Bang.  

Episode 9: Anne Bonnet og Mary Read - De kvindelige pirater

April 05, 2017 11:02 - 53 minutes - 73 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om de to kvindelige pirater Mary Read og Anne Bonnet, der trodsede datidens normer og valgte et liv som pirater. En barskt tilværelse, der krævede at de ikke afslørede deres sande identitet for omverdenen. Vi taler om deres liv før de blev pirater, og om hvordan livet på piratskibene var for kvinder. Katrine fortæller desuden de bedste piratjokes i verden og Marie taler om fordelene ved at blotte sig.

Episode 8: Den Sidste Heks

April 05, 2017 11:00 - 55 minutes - 50.5 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om Anne Palle, den sidste person i Danmark, som blev dømt for trolddom og brændt på bålet. *OBS*: Katrine læser op fra franske betretninger om heksemøder, hvilket er tilstrækkeligt eksplicit til, at børn og sarte ører bør springe dén del over. I andre kan glæde jer!

Historiehjørnet 1 - Historisk Dårlige Film

April 05, 2017 10:59 - 1 hour - 64.6 MB

Kender I dét når man har noget på hjertet, der ikke lige passer ind i et fast format? Det gør vi! Så denne gang tager vi ikke et normalt emne op, men kigger i stedet på historieformidling i film. Vi roder op i traumer, vrede og forargelse. Marie synger "It's my life" og Katrine hidser sig op over Tom Cruise.

Episode 7: Det Magnetiske Bjerg

April 05, 2017 10:57 - 51 minutes - 47.7 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om Det Magnetiske Bjerg, Magnitogorsk. Byen og stålværket skulle definere Ruslands styrke og fremgang, men var i høj grad præget af forfærdelige forhold for arbejderne og dårlig planlægning fra ledelsen. Vi opdager også, hvor længe Katrine kan tale om Stalin-tiden, hvis folk ikke stopper hende i tide...

Episode 6: Pigen fra Haraldskær

April 05, 2017 10:56 - 38 minutes - 52.6 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om Haraldskærpigen eller Dronning Gunhild (kært barn har mange navne, og i dette tilfælde passer ingen af dem). En snak om moselig og ofringer.

Episode 5: Atombomben som ven og fjende

April 05, 2017 10:54 - 43 minutes - 59.7 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om de bekymringer og drømme, som herskede i atomkraftens ungdom. Håbet om fredlige atombomber, der kunne bruges til praktiske formål (grundvandboringer fx...), og på den anden side de destruktive bomber, som kunne ødelægge verden på et splitsekund. Operation Plowshare og Castle Bravo testen tages under kærlig behandling. Som bonus taler vi om Disneys flirt med atomer

Episode 4: Da Nordjyderne gik hjemmefra

April 05, 2017 10:52 - 33 minutes - 46.5 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om kimbrernes tur igennem Europa. Marie fortæller om arkæologiske fund/souvenirs, imens Katrine forsøger at huske sin latinundervisning i sin fortælling om kimbrernes udvandring og fald.

Episode 3: Det Russiske Majseventyr

April 05, 2017 10:51 - 21 minutes - 29.6 MB

Denne gang taler Katrine og Marie, om dengang Krustjov forelskede sig så meget i drømmen om russisk majsproduktion, at han besøgte en amerikansk bonde for at lære alle majsdyrkningens hemmeligheder. Katrine taler om det ældgamle dilemma "størrelsen vs. gørelsen", og Marie fortæller en autentisk russisk joke om majs.

Episode 2: Da Danerne blev kristne

April 05, 2017 10:50 - 40 minutes - 56.1 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om dengang danerne blev kristne. Katrine graver i det udenrigspolitiske aspekt og Marie tager fat på arkæologien. Tilsammen opdager de hvorfor Harald Blåtand var datidens Kanye West, og hvorfor missionærer havde deres egen spindoktorer med.

Episode 1: Pest eller Kolera?

April 05, 2017 10:19 - 57 minutes - 79.3 MB

I dag diskuterer Katrine og Marie om det dilemmaet "Pest eller Kolera?" ud fra et historisk synspunkt. Undervejs taler vi om det sidste pestudbrud i København samt de sanitære (eller manglen på samme) forhold i byen.