Katrine & Maries Historiepodcast artwork

Katrine & Maries Historiepodcast

198 episodes - Danish - Latest episode: 23 days ago - ★★★★ - 1 rating

En historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, der elsker at have det sjovt med historien.

History Comedy
Homepage Apple Podcasts Google Podcasts Overcast Castro Pocket Casts RSS feed

Episodes

Episode 179: En hemmelig base i Stillehavet

April 15, 2021 16:24 - 30 minutes - 42.2 MB

Findes der noget bedre end en lille, lækker trope-ø med kridhvidt sand, turkisblåt vand og fine fugle? Og nåja, biologiske våben, radioaktivt affald og syre-spydende myrer? Nej vel?    Så pak kufferten og tag med på en fascinerende tur til Johnston Atollerne en lille ø-gruppe med en stor historie!

Episode 178: Den Fabelagtige Marie Marvingt

April 08, 2021 18:16 - 37 minutes - 51.2 MB

Marie Marvingt er uden tvivl én af de mest utrolige personer, du aldrig har hørt om. Hun vandt alle medaljer i alle sportsgrene, fløj luftballon, var den første kvindelige kamppilot, opfinder -- og generel frygtløs badass.  Hvis du synes vidunderbørn er trælse, så tag en dyb indånding. 

Episode 177: SKAKMAT!

March 18, 2021 17:53 - 38 minutes - 52.3 MB

Indrøm det, du troede skak var megakedeligt (eller også synes du, det er et mægtigt spil). Men vidste du, at skak faktisk har en laaaaaang historie? Vi skal til Kina, Indien, middelalderens Europa og et smut forbi vikingerne, når vi dykker ned i historien om det oldgamle spil.

Episode 176: Dobbeltmennesket

March 11, 2021 14:42 - 50 minutes - 69.2 MB

I slutningen af februar 1893 bliver den 15-årige Volmer Sjøgren fundet død i sin seng på børnehjemmet Kana i København. Den tilkaldte læge noterer, at drengen er død af en blodprop, men snart begynder rygterne at sprede sig. Man siger, at børnehjemmets forstanderinde, Vilhelmine Møller, har haft et upassende forhold til den unge dreng - og rygterne vækker mistanke om mord. En chokerende sag tager nu sin begyndelse for sandheden om Volmers død er ikke den eneste hemmelighed, som Vilhelmine...

Episode 175: Det Røde Orkester

March 04, 2021 19:26 - 39 minutes - 54.1 MB

Den 26. juni 1941 opfangede en tysk radiostation nogle mystiske radiosignaler. Herefter begyndte en intensiv jagt på det, som skulle vise sig at være ét at de største sovjetiske spionnetværk i Europa: Det Røde Orkester. 

Episode 174: Tollundmanden

February 25, 2021 17:56 - 45 minutes - 62.2 MB

Hvordan ville du have det hvis du gravede tørv og pludselig fandt et moselig? I denne uge fortæller vi historien om Tollundmanden - måske Danmarks mest berømte moselig. Arkæologiens svar på Mona Lisa.  Og Marie brokker sig endnu engang over teorien om menneskeofringer. 

Episode174: Ups, jeg tabte en atombombe!

February 18, 2021 19:00 - 28 minutes - 39.6 MB

Det her afsnit går ud til alle jer, som har lavet en bommert på arbejdet. Det var helt sikkert ikke lige så slemt, som de amerikanske piloter, der under en øvelse tabte en atombombe ned over en ganske almindelig familie. 

Episode 173: Våbenofret i Hjortspring Mose

February 11, 2021 17:59 - 42 minutes - 92.2 MB

Hvis du troede Als var et fredelig sted, kan du godt tro om!  Omkring 350 f.v.t. udspillede sig nemlig et voldsomt slag, som endte med, at store dele af den slagne hærs udstyr endte i en mose. Flere tusind år senere skulle det vise sig at blive et af de vigtigste fund overhovedet fra Danmarks oldtid. I denne uge skal vi snakke om Hjortspring-fundet. Det er det ældste fund, som vidner om sejlende krigere og organiserede hærstyrker i Danmark. Og så indeholder det fundet af Danmarks ældste p...

Episode 172: Leonora Christina

February 04, 2021 19:19 - 53 minutes - 72.9 MB

Corona-nedlukningen er forlænget igen. Mange af os kan snart fejre 1 års jubilæum på hjemmekontoret med minimal kontakt med andre mennesker. Det er svært og hårdt. Har nogen mon nogensinde haft det værre? Klip til Leonora Christina som sad fængslet i Blåtårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage. 

Episode 171: Lord Minimus

January 21, 2021 19:23 - 38 minutes - 53.3 MB

I dag skal vi snakke om en 50 cm høj fyr, som i 1620'erne tog det engelske hof med storm. Han blev dronningens yndling, kæmpede i den engelske borgerkrig, kæmpede en blodig duel og blev taget til fange af pirater TO gange. Hør den fantastiske historie om Lord Minimus aka Jeffrey Hudson, Dronningens Dværg.

Episode 170: Den Forsvundne Skov

January 14, 2021 19:24 - 30 minutes - 42.4 MB

Hvad hvis vi fortæller jer, at der har været en kæmpe skov i Sønderjylland, fyldt med menneskeædende ulve og smuglere, som i dag er fuldstændig forsvundet? I denne uge undersøger vi legenden om Farrisskoven!

Episode 169:Bøddel i shitstorm

January 07, 2021 19:36 - 33 minutes - 46.1 MB

Hvad ville du sige, hvis du fik tilbudt et job, hvor du kun skal udføre dit arbejde tre gange på 30 år. Til gengæld får du en super årsløn.  Så har vi et godt tilbud til dig! Bliv Danmarks Riges Skarpretter (bøddel)!  I dette afsnit snakker vi om den (næst)sidste statsautoriserede bøddel i Danmark. 

Episode 168: Historien om Disney (del 1)

December 29, 2020 19:18 - 1 hour - 124 MB

Historiepodcasten ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår! I denne ekstra lange julespecial tager vi hul på historien om Disney. Fra de første idéer, kæmpe succeser til en nedtur, som virker helt uovervindelig.  For god ordens skyld: de øvrige dele af Disney-historien vil blive spredt som tryllestøv fra Klokkeblomsts tryllestav hen over resten af året. 

Episode 167: Den første vaccine

December 15, 2020 19:36 - 34 minutes - 47.2 MB

Historien begynder med en ko i England og ender med at blive ét af de største gennembrud for folkesundheden. I denne uge snakker vi om, hvordan en modig læge i 1796 opdagede koppevaccinen og på den måde begyndte udryddelsen af én af verdenshistoriens værste sygdomme. Vi snakker også om vaccinemodstand, for selv i begyndelsen af 1800-tallet var der skepsis. Og ligesom i dag handlede modstanden om meget andet end bare vaccinen.

Episode 166: Den Store Manddrukning

December 08, 2020 19:37 - 33 minutes - 46.3 MB

Et sønderjysk Atlantis. En by, hvis indbyggere var blevet egoistiske og hovmodige. De havde vendt Gud ryggen. Og han straffede dem ved at sende en voldsom flodbølge, som skyllede hele byen og alle dens indbyggere i havet.  Legenden om byen Rungholt har en historisk kerne og indeholder en fortælling om én af de værste naturkatastrofer i historisk tid. I denne uge dykker vi ned i historien om Den Store Manddrukning og byen Rungholt, som forsvandt i 1362.

Episode 165: Ubåden, der sænkede et tog

December 01, 2020 19:29 - 30 minutes - 42.1 MB

Kan en ubåd sænke virkelig sænke et tog? Ja, hvis Kaptajnen hedder Eugene Flucky a.k.a. Lucky Flucky. Under 2. verdenskrig tog han ubådskrigsførsel til nye højder - og det var ikke uden grund, at han fik sit tilnavn.  Vi beklager på forhånd, at vi i afsnittet konsekvent kommer til at sige 'sank', når vi skulle sige 'sænkede'. Bær over med os. Den dansk er svær sprog. Katrines undskyldning: "Jeg er fra Jylland. Jeg har bredere sproglige rammer!"

Episode 164: Hvem var kvinden fra Fyrkat?

November 25, 2020 11:04 - 39 minutes - 54.8 MB

Vi bliver i vikingetiden denne uge, når vi skal snakke om en usædvanlig kvindegrav fundet ved ringborgen Fyrkat. Hvem var hun? Hvor kom hun fra? Og hvorfor er hun begravet på sådan en usædvanlig måde??

Episode 163: Hvem var ringborgenes herre?

November 10, 2020 20:35 - 43 minutes - 60.1 MB

I slutningen af 900-tallet blev der bygget en række gådefulde anlæg rundt om i Danmark. Vi kalder dem Trelleborge eller ringborge, og de har i mere end 80 år pirret vores nysgerrighed. For hvem byggede disse imponerende anlæg? Og hvorfor?

Episode 162: Go East

November 03, 2020 19:58 - 45 minutes - 62.9 MB

Hvis du fik tilbudt et fast job, god løn og en gratis bolig, ville du så flytte til Sibirien?  I slutningen af 1800-tallet emigrerede mange unge danskere til Sibirien i håbet om at kunne skabe sig en bedre fremtid.  I denne uge dykker vi ned i den oversete historie om den danske udvandring til Sibirien. 

Episode 161: Må man tage hunden med sin ind i Himlen?

October 30, 2020 11:32 - 25 minutes - 35.2 MB

I denne uge svarer vi på et ældgammelt spørgsmål: må man tage hunden med sig ind i himlen? Så i dagens afsnit taler om de sovjettiske rumhunde. Fra den ikoniske Laika til rumhundehvalpen, der fandt vej til det Hvide Hus. HUSK KLEENEX!

Episode 160: Stalins champagneeventyr

October 20, 2020 17:38 - 34 minutes - 46.8 MB

Hvad er det bedste svar på en hungersnød? Ja, hvis du er Josef Stalin, så er svaret: Champagne. Og masser af det.  Stalins champagneeventyr var en del af en større strategi, der skulle vise omverdenen, at arbejderne levede som konger i Sovjet. Samtidig viser historien, hvor modsætningsfyldt Stalins styre var. 

Episode 159: De genopståede prinser

October 13, 2020 18:22 - 34 minutes - 47.5 MB

Ugens afsnit er vanvittigt. Så er I advaret. Russisk historie, når den er allermest kompliceret og syret. Vi skal tale om afstraffelse af en kirkeklokke, mord på børn, en død mands aske affyret mod Polen og ikke mindre end TRE falske kongesønner!

Episode 158: Ivan den Grusomme

October 06, 2020 18:14 - 48 minutes - 66.5 MB

Vi er klar med første afsnit i RØDE OKTOBER! Måneden, hvor vi helliger os Ruslands historie.  I denne uge dykker vi ned i historien om Ruslands første zar, Ivan den Grusomme. Var han virkelig så grusom? Og hvad er hans forbindelse til Stalin??

Episode 157: USA's første seriemorder

September 22, 2020 18:22 - 36 minutes - 49.8 MB

Den 24. december 1885 blev to kvinder fundet myrdet i Austin, Texas. Deres lig var frygtelig mishandlede og fyldt med grusomme sår. Og de var ikke engang de første ofre, men nr. 7 og 8.  I denne uge dykker vi ned i historien om USA's første seriemorder, som spredte skræk og rædsel i Austin, og som - måske - har en forbindelse til én af de mest berømte seriemordere: Jack the Ripper.

Episode 156: The Red Summer

September 15, 2020 18:41 - 37 minutes - 52.1 MB

Sommeren 1919 var skæbnesvanger i USA. Voldsomme sammenstød mellem sorte og hvide amerikanere havde tragiske konsekvenser. Hundredevis af sorte blev myrdet, hvide blev knapt retsforfulgt. Myndighederne sendte hæren ind for at slå oprøret ned, men kastede i stedet benzin på bålet.   

Episode 155: Københavns Brand i 1728

September 08, 2020 18:22 - 37 minutes - 51.7 MB

Den 20. oktober 1728 startede en brand på et loft i København. Det blev begyndelsen på én af de største katastrofer i Københavns historie. Men hvordan kunne det gå så galt??

Episode 154: Vikinger uden stedsans

September 01, 2020 18:20 - 28 minutes - 39 MB

Vikingerne Bjørn og Hastein kunne godt have haft gavn af en gps. Eller måske bare et kort. For de ville erobre og plyndre Rom, men sejlede forkert og plyndrede den forkerte by.

Episode 153: Spøgelsesspionen

August 25, 2020 18:44 - 30 minutes - 42.6 MB

Den 14. oktober 1939 lidt over 1 om natten bliver det engelske krigsskib Royal Oak rystet af en kæmpe eksplosion. Bare en halv time senere var skibet næsten sunket og hovedparten af besætningen af døde. Men hvad skyldtes eksplosionen? Var det et uheld - eller havde en tysk ubåd fået hjælp af en spion til at sejle ind i en godt bevogtede havn?

Episode 152: Ching Shih - verdens vildeste pirat

August 18, 2020 17:11 - 36 minutes - 49.7 MB

Hvis I tror, at de største og vildeste pirater var typer som Kaptajn Blackbeard, så tro om igen: den største pirat, som formentlig nogensinde har levet, var en kvinde! I denne uge taler vi om Ching Shih, der kom til at herske over en af de største sørøverflåder nogensinde. Hun var hjernen bag et flydende, kriminelt imperium, der var så magtfuldt, at ikke engang kejserens hær kunne stoppe det!

Episode 151: The Greatest Showman og General Tom Thumb

August 11, 2020 20:03 - 54 minutes - 75.5 MB

I 1840'erne var freakshows vildt populære og den største stjerne var den 63,5 cm høje Charles Stratton a.k.a. General Tom Thumb. Han var én af 1800-tallets største celebrities og bag ham stod datidens Simon Cowell, P. T. Barnam - kendt som The Greatest Showman! I denne uge snakker vi om 1800-tallets mest berømte makkerpar, der turnerede verden rundt og tjente styrtende med penge. Vi snakker om 1800-tallets vilde freakshows og hvad folk var villige til at gøre for penge. 

Episode 150: Superspionen Oleg Gordievsky

August 04, 2020 19:25 - 47 minutes - 65.4 MB

Den Kolde Krig var også spionagens krig. Det var alle mod alle. Man kunne ikke stole på nogen, man vidste aldrig om den, der udgav sig for en ven i virkeligheden, var en fjende. I dette vildt komplicerede spil navigerede Oleg Gordievsky. Hans liv får selv James Bond til at ligne en spejderdreng!

Episode149: Turen går til 1600-tallets København - del 2

July 21, 2020 18:52 - 48 minutes - 66.9 MB

Vi rejser endnu engang til Christian 4. København. I denne uge besøger vi Christianshavn, Nyboder og Kastellet. Der er masser af sjove fun facts om København og Katrine fremlægger en teori om, at alle byggeprojekterne er opstået i en brandert.    Igen kan det være en god idé at have et kort ved hånden :)  

Episode 148: Turen går til...Christian 4.s København del 1

July 14, 2020 04:36 - 49 minutes - 45.7 MB

Det er sommer(-ish) og Historiepodcasten skal på ferie. I denne uge rejser vi tilbage til København i 1600-tallet, hvor vi tager på sightseeing med Christian 4. i fokus.  Det kan være en god idé at have kort over København ved hånden, hvis du ikke er stedkendt, da vi (Marie!) kaster omkring sig med gadenavne fra Indre København.  

Episode 147: Turen går til...Karthago

July 07, 2020 18:31 - 40 minutes - 55.8 MB

I denne uge går turen til Karthago - Roms ærkerival. Vi besøger byen i året 218 f.v.t. hvor Karthago er på sit højeste. Befolkningstallet har nået 500.000, byen styrer al handel i Middelhavsområdet og Hannibal er på vej over Alperne med sine krigselefanter. I horisonten lurer katastrofen, men endnu ånder alt fred og idyl...

Episode 146: Julius Cæsar og Piraterne

June 30, 2020 17:02 - 37 minutes - 51.9 MB

I året 75 f.v.t. angreb pirater et skib på vej mod Rhodos. Det havde de gjort utallige gange før, men denne gang var lidt anderledes, for blandt besætningen var en mand, som ikke var helt almindelig. Det blev en rigtig træls gidseltagning for piraterne.  I denne uge taler vi om den mærkelige historie om dengang Julius Cæsar blev taget til fange af pirater. 

Episode 145: Göbekli Tepe

June 10, 2020 17:42 - 29 minutes - 40.7 MB

I denne uge taler vi om ét af de vigtigste arkæologiske fund nogensinde! Göbekli Tepe er verdens ældste, menneskebyggede monument. Et kæmpe anlæg med store søjler og stenvægge, mystiske relieffer og kranier med mønstre. Og så er det 12.000 år gammelt. Monumentet ændrer alt hvad vi troede om oldtidens kulturer. Men hvorfor blev det bygget? Og hvem stod bag?

Episode 144: Herman Görings vilde liv i København

June 02, 2020 18:30 - 46 minutes - 63.5 MB

Den 8. maj 1919 var København på den anden ende. Den berømte, tyske krigshelt og jagerpilot Herman Göring var netop landet i sin zebrastribede flyvemaskine på Kløvermarkens Flyveplads på Amager. De følgende dage gennemførte han sensationelle flyveopvisninger - og festede hårdt om natten. Men hvorfor endte Göring i København? Hvad skulle han der? Og hvorfor blev han til sidst nærmest smidt ud af Danmark? Den historie dykker vi ned i i denne uge!

Episode 143: Kvinden, der fødte kaniner

May 26, 2020 18:16 - 39 minutes - 53.8 MB

Denne gang tager vi en tur til 1726, hvor en skandale rystede England. Den fattige kvinde, Mary Toft, havde i mange måneder formået at narre landets mest respekterede læger og videnskabsmænd til at tro, at hun fødte kaniner. Det er en absurd, men også fascinerende historie, som efterlader flere spørgsmål end svar - ikke mindst: HVORFOR!????

Episode 142: Julie d'Aubigny

May 19, 2020 18:14 - 34 minutes - 47 MB

Vi er i 1600-tallets Frankrig. Julie d'Aubigny er én af tidens mest skandaløse kvinder: åbenlyst biseksuel skørtejæger, som går klædt i mandetøj og ikke går af vejen for et godt slagsmål -- eller endnu bedre: en fægtekamp. Julie d'Aubigny nåede rigtig meget i løbet af sit korte liv fra episke pub crawls, en dødsdom til en succesfuld karriere som operasanger for at ende i kloster.  Men hvem var hun og hvordan kunne hun få lov til at leve et så vildt liv?

Episode 141: De Islandske Slaver

May 12, 2020 18:14 - 33 minutes - 46.4 MB

Sommeren 1627 blev skæbnesvanger for Island. En flok pirater og slavehandlere fra Middelhavsområdet angreb pludselig øen og kidnappede omkring 250 mennesker, som derefter blev fragtet til Algier og solgt som slaver. 

Episode 140: De Danske Varulve

May 05, 2020 18:14 - 37 minutes - 51.8 MB

Befrielsesdagene i 1945 var fyldt med fest og farver. Men det var også en voldsom og blodig tid fyldt med frygt og uvished. Én af de vedvarende rygter handlede om Varulvene -- et frygtet nazistisk terrornetværk. Men hvad var Varulvene? Hvem var de? Og hvad skulle de? Den historie dykker vi ned i i denne uge.

Episode 139: Rytterslaget ved Horsens

April 28, 2020 17:55 - 45 minutes - 63.1 MB

Denne gang taler Katrine og Marie om krigen i 1864 og det sidste rytterslag, som foregik ved Torsted nær Horsens. Og ja, Katrine er begejstret. Vi følger dragon Rasmus Nielsen og hans fantastiske fortælling om den dramatiske flugt fra preusserne og tilværelsen efter krigen. Katrine får ENDELIG lov til at tale om Horsens og Marie lærer en vigtig lektion om isterninger. 

Episode 138: Artemisia 2. af Halikarnassos

April 21, 2020 18:32 - 42 minutes - 57.8 MB

Denne gang undersøger Katrine og Marie Artemisia 2. og hendes triumfer. Dronningen af Halikarnassos lægger navn til en plante, lavede et mesterligt snigangreb på oprørske Rhodos, sørgede helt afsindigt over sin mand -- og byggede ét af verdens syv vidundere: Mausoleet i Halikarnassos. Katrine fastslår derudover hvilken lyd et oprør laver og Marie bliver forvirret over Game of Thrones. Igen. 

Episode 137: Krigen af 1812

April 14, 2020 18:58 - 39 minutes - 53.7 MB

Det er én af historiens glemte krige. En militær konflikt mellem USA og Storbritannien, som (måske) endte uafgjort. I denne uge snakker vi om Krigen af 1812. Var den virkelig bare spild af tid, soldater og ressourcer??

Episode 136: Jagten på Jesus

April 07, 2020 18:23 - 50 minutes - 68.8 MB

Var Jesus en virkelig person eller blot en fantasi-figur opfundet af evangelisterne? I denne uge dykker vi ned i kilderne for at se om man kan få et glimt af den historiske Jesus. 

Episode 135: Folkene fra Havet

March 31, 2020 17:26 - 42 minutes - 58.8 MB

1200 f.v.t. er et vendepunkt i historien. De gamle stormagter i Middelhavsregionen gik til grunde og livet, som man havde kendt det forsvandt. Midt i hele dette drama er gåden om Folkene fra Havet. Et mystisk folk, der kom ud af det blå, plyndrede og hærgede, og forsvandt ligeså hurtigt som de var kommet. I denne uge dykker vi ned i gåden om Folkene fra Havet. Hvem var de? Hvor kom de fra? Hvad ville de?

Episode 134: Døden i Venedig

March 24, 2020 15:15 - 34 minutes - 47.4 MB

Hele Danmark lever under de drastiske indgreb, som myndighederne har foretaget for at stoppe smittespredning af Covid-19. Men disse foranstaltninger er ikke nye. I denne uge ser vi nærmere på hvordan bystaten Venedig under middelalderens pestepedemier var totalt frontrunners i forhold til at begrænse smitten. 

Episode 133: Den Spanske Syge

March 17, 2020 16:09 - 39 minutes - 54.8 MB

En voldsom epidemi hærger landet. Myndighederne lukker skoler og forlystelsessteder. Hospitalerne er overbelagte og underbemandede. Lyder det bekendt? Selvom det er ca. 100 år siden, så er historien om Den Spanske Syges indtog i Danmark uhyggelig bekendt i disse tider. 

Episode 132: Harriet Tubman

March 10, 2020 19:00 - 48 minutes - 66.3 MB

Harriet Tubman er én af historiens ubetinget sejeste kvinder. Født som slave, flygtet, befriet hundredevis af slaver, været spion under Den Amerikanske Borgerkrig -- og nåja, også lige den første kvinde til at lede et angreb under samme krig.   

Episode 131: Margrethe Sprænghest

March 01, 2020 18:38 - 50 minutes - 69.9 MB

I 1259 døde Christoffer 1. pludseligt. Han efterlod sig et kølvand af kaos og 10-årig søn, der nu skulle være konge. Heldigvis var han gift med et powerhouse af en kvinde! I denne uge dykker vi ned i historien om Danmarks allerførste Dronning Margrethe med det stærke tilnavn 'Sprænghest'.