”Tiden er kommet til at indføre kvoter i erhvervslivet”. Sådan lød det fra den administrerende direktør i Sydbank, Karen Frøsig, i et interview i Berlingske i juli 2021.

Frøsig mener, at politisk formulerede kvoter i bestyrelser og på ledelsesniveau er nødvendigt for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i erhvervslivet. Dette vil dog alt andet lige være et alvorligt indgreb i den private ejendomsret. 

Steen Thomsen, professor ved CBS, har konkluderet, at kønskvoter i bedste fald har en neutral effekt, eftersom erfaringer fra Norge viser, at kvoter i bestyrelser hverken resulterer i flere kvindelige medarbejdere på ledelsesplan eller øget markedsværdi for virksomheden. Vil kønskvoter medføre, at talenter, som ellers ikke ville være kommet i betragtning, får en chance? Eller er der en risiko for, at virksomheder bliver tvunget til at forbigå mandlige talenter for at opfylde en kønskvote? Er kønskvoter et værktøj, hvis indgriben i ejernes ret til at disponere over virksomheden står i et rimeligt forhold til dét, der ønskes opnået fra politisk side? Det diskuterer Frøsig og Ågerup, og de er ikke enige. 

Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: [email protected]  

Optagelsen er lavet d. 6. august 2021