Kinas præsident Xi Jinping blev tidligt i morges udpeget til endnu fem år som generalsekretær for Kinas kommunistiske parti. Dermed er han så godt som sikker på endnu en periode som præsident for landet, som han allerede har styret i et årti. Partiet foretog samtidigt udskiftninger i de magtfulde organer politbureauet og den stående kommité. Vi taler med en ekspert om, hvad den nye ledelse betyder for Kina - og for omverdenen.
Vi skal ikke mange dage tilbage, før det ville have lydt helt utænkeligt. Men nu ser det pludselig ud til at være en reel mulighed: At den tidligere premierminister i Storbritannien Boris Johnson, som i sin tid i embedet var ramt af den ene skandale efter den anden, nu er en reel kandidat til posten som ny leder for de Konservative. Johnson og familien kom forleden hjem fra ferie i den Dominikanske Republik og i går aftes mødtes han med den umiddelbare favorit til at overtage posten - tidligere finansminister Rishi Sunak. Det var et kort møde, hvor intet er kommet ud.
Så nu står vi her med 3 kandidater: Sunak, Johnson og Penny Mourdaunt, som var med i Truss' regering, som outsider.
Hver søndag op til valget bruger vi den sidste halve time af Orientering til at nærlæse valgkampen og analysere diverse kampagner og initiativer sammen med vores panel af politiske analytikere .
I dag er det Niels Thulesen-Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten og Kristian Madsen, ansvarshavende chefredaktør på A4 medier.
Værter er Brita Kvist og Henrik Lerche.
Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering