Udsyn artwork

Orientering: EU vil hjælpe landmænd - også i Ukraine - 23. mar 2022

Udsyn

Danish - March 23, 2022 15:05 - 1 hour - 151 MB - ★★★★★ - 23 ratings
News Homepage Download Apple Podcasts Google Podcasts Overcast Castro Pocket Casts RSS feed


Det har været en travl dag i EU i Bruxelles, og er det stadig - krigen i Ukraine har sat en helt ny dagsorden for EU´s landbrugspolitik. Ukraine er et af verdens største kornkamre. Og får de ukrainske landmænd ikke gang i forårsarbejdet, kan det få store konsekvenser. Derfor arbejdes der på at sikre europæerne en stabil adgang til fødevarer uden voldsomme prisstigninger. Og EU vil nu komme de ukrainske landmænd til undsætning og samtidig sætte ekstra skub i fødevareproduktionen i det øvrige EU.
Antallet af mennesker, der er flygtet ud af Ukraine har nu ramt 3,5 millioner mennesker. Det oplyser FN.
Rigtig mange af flygtningene fra Ukraine er taget til Polen. Alene i Warszawa har de modtaget ca. 300.000 flygtninge - det svarer til en befolkningstilvækst på 17 procent. Og nu råber man i Polen på hjælp fra EU til at håndtere det store pres. Og måske er der faktisk hjælp at hente. For tidligere i dag præsenterede EU-Kommissionen på en pressekonference nemlig et forslag til, hvordan Europa fremadrettet skal arbejde med håndteringen af den flygtningekrise, der er opstået som konsekvens af krigen i Ukraine.
Militært er der ikke megen udvikling i Ruslands invasion i Ukraine. Men Rusland er ikke bare kørt fast - de er muligvis det, der i militærjargon hedder: nået til kulminationspunktet.
Værterne er Karen Hjulmand og Søren Carlsen, dagens redaktør er Tine Møller Sørensen.
www.dr.dk/orientering