Udsyn artwork

Orientering: Biden taler for første gang til FN's generalforsamling - 21. sep 2021

Udsyn

Danish - September 21, 2021 14:05 - 1 hour - 151 MB - ★★★★★ - 23 ratings
News Homepage Download Apple Podcasts Google Podcasts Overcast Castro Pocket Casts RSS feed


I New York er FN's 76. generalforsamling i gang, og store dele af verden lytter nok med, når den amerikanske præsident Joe Biden går på talerstolen. Mange lande håber, at USA med dagens tale sætter gang i det internationale samarbejde igen. Og der er nok at tale om med den nylige tilbagetrækning fra Afghanistan og annonceringen af den nye forsvarsalliance, Aukus, som USA's europæiske allierede, Frankrig, kalder en kniv i ryggen.
Klimaet er et stort emne til det tyske valg. Det skyldes især de store oversvømmelser, der ramte landet i juli. Broer, huse og mennesker blev revet med. Mere end 180 døde. Nogen partier vil gøre mere end andre for at stoppe klimaforandringerne. Men uanset hvem der bliver ny kansler, bliver det en gigantisk opgave at sikre den grønne omstilling. Vi ser på den kæmpe opgave den nye regering står med, og så har vi besøgt en vinbonde i Ahrdalen, der fik sin vinproduktion voldsomt skadet, da muddervandet væltede alt rundt. Dengang var politikerne hurtige til at love hjælp. Men de mange penge, politikerne lover, vil vinbonden se, før han tror det. Og så når vi forbi klimatopmødet i Glasgow, der nærmer sig, for i går talte den kommende vært for mødet, Boris Johnson, i FN om de dystre klimarapporter. Han siger, at tiden er inde til at tage ansvar. På samme møde lovede statsminister Mette Frederiksen at øremærke flere penge til klimabistand. Men er der tale om penge, som vi allerede har afsat én gang? Det ser vi på i denne time af Orientering i dag.
På Bahamas har centralbanken udstedt sin egen digitale valuta. Den hedder Sand Dollar. Men centralbanken på Bahamas-øerne er ikke alene om at arbejde med digitale valutaer. Også i Europa, Asien og USA forbereder centralbanker sig på at kunne lancere deres egen nye digitale valuta, som på sigt kan erstatte trykte sedler og mønter. Herhjemme er nationalbankdirektøren dog noget mere tilbageholdende. Vi ser i dag nærmere på de forandringer, som digitale centralbankpenge kan skabe flere steder på kloden.
Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.
www.dr.dk/orientering