Good Kill har Ethan Hawke og Zoë Kravitz på rollelisten som to dronepiloter der bor i USA men lever af at bombe militære mål i Mellemøsten Det rejser en masse moralske spørgsmål i forhold til, hvordan man bør føre krig, og hvor stor forskel der egentlig er på os og terroristerne, når alt kommer til alt. Det er en spændende og væsentlig diskussion, og Good Kill starter også som en rigtig spændende og væsentlig film — men den viser sig også at være lige lovlig firkantet, og så lægger den aldrig skjul på sit politiske budskab, som den med alle midler prøver at overbevise os om.



Good Kill udkommer på dansk blu-ray fra Scanbox d. 8. oktober. Hør mere om filmen i podcasten, og læs mere om blu-rayen på bloggen.