Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor... 



…eller hvad? 

For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke? 



Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde.



Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden.



Medvirkende:

Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet



Redaktion: 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 



Studier:

Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglier
Dansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input 
Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden 



Følg Brainstorm på Instagram.